Borgersamling med fokus på anbefalinger om Pharmacare i Canada

 
 
 

Hvordan kan regeringen forbedre adgangen til receptpligtig medicin, og hvilke politiske løsninger er canadiere villige til at udforske og i sidste ende godkende? Det var nogle af de spørgsmål Canadas borgersamling om Pharmacare skulle behandle og give politikerne et informativt og uafhængigt borgerperspektiv på.

Canadas sundhedslov sikrer, at alle canadiere kan få gratis lægehjælp, men det er ikke alle, der har midlerne eller forsikringerne til at dække for den receptpligtige medicin, som lægen udskriver. Meningsmålinger viser, at borgerne vil, at deres regering skal forbedre adgangen til receptpligtig medicin, men det er alligevel langt fra klart, hvilke politiske løsninger canadiere er villige til at udforske og i sidste ende godkende.

Canadas borgersamling om Pharmaca, der bestod af 35 borgere udvalgt gennem borgerlodtrækning, skulle diskutere og reflektere over forskellige modeller for medicindækning, som kunne leve op til canadiernes behov og prioriteter. Deltagerne i borgerpanelet havde ikke nødvendigvis nogen viden om programmer og modeller for medicindækning forud for deres møder. Derfor var de fem dage tilrettelagt således, at paneldeltagerne ville få den nødvendige viden til at udforme informative anbefalinger til politikerne. I løbet af deres tid sammen lærte borgerpanelet om brugen af receptpligtig medicin og fik viden om de eksisterende offentlige og private medicindækningsmodeller og forsikringer i Canada og andre lande fra 20 eksperter lige fra læger og farmaceuter, til lægemiddel- og forsikringsindustrirepræsentanter, til akademikere og patientrepræsentanter.

I fem dage diskuterede og drøftede paneldeltagerne de forskellige modeller ud fra et informativt grundlag. På baggrund heraf formulerede de deres anbefaling om et nationalt pharmacaresystem i Canada, der bygger på principperne: universalt, evidensbaseret, patientcentreret, bæredygtigt og ansvarligt. Deltagerne listede en række forskellige udfordringer af høj prioritet, som det nationale pharmacaresystem må forholde sig til. Borgersamlingen videregav en samlet anbefaling til politiske beslutningstagere, som de mente, var den bedste løsning for Canadas borgere.

 
johan Galster